I 1905 blev en dreng født i Skanderborg, Holger, som hans far, maskinhandler og fabrikant Christian Blom, havde foruddiskonteret til at skulle overtage forretningen, som på den tid var en af de store virksomheder i Skanderborg med flere hundrede mennesker på lønningslisten.

Holger Blom skulle dog ikke ende med et liv som maskinhandler og producent. I stedet blev han en af de største modeskabere, som det 20- århundrede kom til at byde på, og han blev på den måde både en normbryder og en internationalt anerkendt fagmand, som havde kunder i de højeste kredse.

Holger Blom døde i 1965, og hans liv havde været en omskiftelig rejse med personlige og økonomiske udfordringer og stor faglig anerkendelse.

Det var ikke en dans på roser for en ung mand fra en lille provinsby at sætte sig igennem og uddanne sig som tøjdesigner, især ikke med en far, der havde forventet at han skulle overtage en forretning med fokus på jern og stål. Men Holger Blom fik lov til at komme i lære inden for manufakturhandel, efter han havde taget en studentereksamen i Odense på Fyn.

Forbillede for filmfigur

Holger Blom var allerede som dreng interesseret i syning, og på den måde har han som person træk til fælles med figuren Daniel Skjern fra Matador-serien, der flere gange har været vist på dansk tv. Og ligesom Daniel Skjern måtte han gå mange kvaler igennem, fordi faderen forventede noget andet af sin søn, og fordi han måtte erkende, at han var homoseksuel. Det var både svært i tiden, men også svært med en far, der ikke ville anerkende, at sønnen på den måde var anderledes end de fleste drenge.

Holger Blom rejste fra lærepladsen og tog til København. Her begyndte han at læse germansk på Københavns Universitet, men tøjdesignet trak i ham, og han begyndte allerede, mens han læse på universitet, at designe kjoler til nogle af de københavnske damer. Og dermed var hans livsbane lagt.

Holger Blom fik sin egen systue, og han designede kjoler til en række af de i tiden mest kendte skuespillerinder, og havde også kongelige som dronning Ingrid som kunde. Kort før sin død i 1965 kreerede han prinsesse Anne-Maries kjole til brug for brylluppet med kong Constantin af Grækenland i 1964. Så Holger Blom fik anerkendelse for sine evner, og også i familien blev han efterhånden anerkendt som den, han var.

Livet som modeskaber var ikke altid så muntert. Selv om han havde op til 40 syersker ansat, var der ofte økonomiske problemer, for det at designe en kjole i haute couture er en timetung proces, som ikke altid bliver betalt fuldt ud.

Efter hans død blev hans modesalon overtaget af hans elev Jørgen Bender og dennes partner, den svenske modedesigner Verner Enquist.

johanne

Author johanne

More posts by johanne
salient