Det er blevet en stor ting af fejre Halloween herhjemme. I de seneste årtier har vi for alvor importeret den angelsaksiske skik, og det er sjovt hver oktober at se udklædte børn i gaderne, når de har sminket sig selv og deres kammerater i ansigterne og iklædt sig uhyggelige dragter.
Måske har I lyst til at hoppe med på bølgen derhjemme og holde et stort Halloween-party? Der hører en masse til en sådan fest: Pynt til huset, masker, udklædningsdragter og godter til de børn, der deltager eller kommer forbi, lokket til af græskarlygternes gule skær ved gadedøren. Her er det en stor fordel, at I kan købe et stort udvalg af slik online, så der er nok at byde på. Hav forskellige slags slik i beredskab: Nogle børn kan lide én slags, andre en anden, og nogle kan måske ikke tåle slik med sukker, men skal have sukkerfrit og måske også glutenfrit slik. Hvis I vælger vegansk slik, har I også imødekommet de stadig flere, der ikke vil indtage fødevarer med animalsk islæt.
Selv om vi kun har fejret Halloween herhjemme de senere år, så kender vi godt til skikken fra tidligere tider. Vi har nemlig i århundreder markeret Allehelgensdag. I den danske kirke er det den første søndag i november, mens Halloween traditionelt fejres den 30. oktober. Men anledningen er den samme, nemlig at mindes de døde. Allehelgensdag holdes en gudstjeneste, hvor vi mindes de personer, der er døde i sognet i det forgange år, og tilsvarende markerer Halloween den dag, hvor de døde kommer til live igen og for en stund er iblandt de levende. Det er to sider af den samme sag.
Selv om temaet på den måde er lidt dunkelt, så kan I få en masse fest og glæde ind i jeres Halloween-party. Pynt huset op med balloner, draper med farvet stof og lav indirekte belysning i forskellige farver, der kan give en illusion af at være i et underjordisk, lidt uhyggeligt lokale.
Udenfor på trappestenen eller på terrassen kan I sætte flotte græskarlygter, som ungerne kan bruge mange timer på at skære ud før festen. Lad dem arbejde med at skære ansigter af forskellig slags ud af de røde græskar, der lige nu kan fås i alle supermarkeder og ved boder ved landevejen. Uhyggelige ansigter, grosteske ansigter, sjove ansigter – mulighederne er mange og afhænger helt af, hvilket humør ungerne lige er i den dag, de skal i gang med at skære.
Dragterne til Halloween er et kapitel for sig. Både børn og voksne finder deres mest uhyggelige kluns frem og supplerer med masker, heksehatte og andre ting, der kan understrege, at denne fest er noget helt særligt.
God fornøjelse med alle de spændende ideer, I kan finde på til en rigtig Halloween fest!