Har du lyst til at studere moden gennem tiden, så kan vi anbefale dig en tur på Nationalmuseet i København. Her kan du se dragter til piger og drenge, mænd og kvinder, fra 1700-tallet til 1960’erne. Og moden har så sandelig skiftet gennem tiden.

I 1700-tallet stod moden for kvindernes vedkommende på smalle taljer og store skørter. Det har ikke været sjovt at blive snøret ind for at passe til tidens idealer om kvindelige faconer, men overdådigt har det været, når de smukke kvinder var til bal og færdedes på de bonede gulve. Mænd gik i smukt silketøj – hvis man altså hørte til overklassen – og det har også være tøj, der har været svært at bære. De små drenge havde det tøjmæssigt nemmest – de gik nemlig i kjortel, som de kunne bevæge sig i frit og kom først senere i det mere formelle tøj.

Tøj er gennem tiden blev brugt til at udtrykke klasse og stil, når vi ser bort fra det rent praktiske arbejdstøj, som langt de fleste måtte gå i til daglig. Men det har også afspejlet tidens tanker – som de såkaldte ‘reformkjolerne’ sidst i 1800-tallet, da kvinderne begyndte at gøre oprør over at skulle bevæge sig rundt i ubekvemme, indsnørede kjoler.

I 1920’erne blev den frigjorte tid efter 1. Verdenskrig også udtrykt i tøjet. Pigerne gik i korte kjoler – idealet var ‘lar garconne’, altså drengepigen, som gjorde lidt oprør mod de alt for fastlåste kønsrollemønstre. Tiden fostrede også charlestonkjolen, der var skabt til at røre sig i, så man kunne danse de nye moderne danse, som for eksempel Charleston.

johanne

Author johanne

More posts by johanne
salient