Det har været en stor beslutning, som den 16-årige Erik Mortensen tog, da han i de første år af 2. Verdenskrig drog fra Frederikshavn, hvor han var født og voksede op, til København, for at komme i lære hos den berømte modeskaber Holger Blom. Men han ville lære at skabe kjoler til kvinder, og Holger Blom tog ham ind som læredreng og gav ham den basale uddannelse inden for faget.
Med beslutningen om at blive modeskaber havde Erik Mortensen lagt grunden til et fantastisk og farverigt liv, som skulle føre ham verden rundt til berømte kunder og skabe ham et liv i Frankrig, hvor han boede til sin død i 1998, da han gik bort i modens hovedstad, Paris.
Huset Balmain blev hans skæbne
Som 22-årig besluttede Erik Mortensen at tage videre fra København til Paris, hvor han ville lære mere inden for sit fag som modedesigner. Han kom til modeskaberen og modehuset Pierre Balmain i 1948 – det var ingen tilfældighed, for det var det modehus, han ville arbejde for, og han var uhyre målrettet i sin stræben efter at komme til at arbejde for det berømte for
etagende.
Pierre Balmains grundtanke med sit design var at skabe festlige og farverige kreationer, men aldrig outrerede kjoler, som mere ville tjene som en skabers kunstværk end som et stykke tøj, en kvinde ville bære med glæde og stolthed. Erik Mortensen førte denne stil videre, og han arbejdede så tæt sammen med Pierre Balmain, at han endte med at blive chefdesigner i Balmain modehuset efter grundlæggerens død i 1982.
Vejen dertil var gået over en stilling som førsteassistent i huset Balmain, som han fik i 1951, efter at han havde arbejdet der siden 1948, og han bevarede posten som chefdesigner frem til 1990.
Erik Mortensen dannede i mange år par med Jean-Pierre Michaud, som efter hans død, sammen med familien, donerede omkring 90 kjoler til en udstilling på Dansk Designmuseum.
Erik Mortensen havde ry for at være en meget dedikeret designer, og han sagde selv, at han var et lykkeligt menneske, fordi han var så begejstret for sit arbejde, at han end ikke i sin fritid kunne lade være med at arbejde. Når arbejdet på den måde blev en hobby også, kunne det ikke blive lykkeligere, mente han.
